AH. Stempelpapir
Den første stempelafgift, som indførtes ved forordning af 21.7.1657, blev berigtiget ved brug af papir stemplet med særligt laksegl. I 1660 erstattedes beseglingen af stempling med kliché på en bogtrykpresse, og dermed var det traditionelle stempelpapir skabt. Klichéen indeholdt et logo, en værdi, samt en tekst, der beskrev, hvilke dokumenter, som stempelpapiret skulle bruges til. Teksten erstattedes i 1664 af en klassifikation baseret på et nummersystem, og i lovgivningen var det fastsat, hvilke dokumenter, der henhørte til hvert nummer. Udover det almindelige nummerpapir, som med skiftende klassifikationer var i brug frem til 1969, fandtes også stempelpapir udenfor nummersystemet eller med særlig udformning:
* Kancellipapir 1660-1804. Benyttedes af centraladministration til bestallinger og andre kongelige ekspeditioner. Er efter 1664 kendetegnet ved, at de i modsætning til almindeligt nummerpapir ikke har påtrykt takstnummer (tarifnummer).
* Pergament 1657-1683. Pergament anvendtes mest til skøder, og ofte efter særlige takster. Almindeligt salg heraf til privat brug ophørte i 1683.
* Korspapir 1691-1804. Benyttedes til de laveste takster på 1 skilling (påtrykt et kors) og 2 skilling (påtrykt to kors).
* Papir udenfor tariffen 1814-1969. Stempelpapir kunne bestilles til en højere takst end dem, der fandtes i nummersystemet, og det påtryktes da kun taksten samt eventuelt teksten "udenfor tariffen".
* Private blanketter 1829-2000. Blanketter til aktier, obligationer, veksler m.v. kunne indsendes af private til stempling. Hvis de ikke var afgiftspligtige, kunne de i stedet for en takst påtrykkes en tekst om "gratis stempel" eller lignende.
* Officielle blanketter 1838-1959. Stempelpapir i særligt format til veksler, konnossementer, mæglerslutsedler m.v. Blanketterne kunne være blanke eller med fortrykt tekst.
* Skudsmålsbøger 1833-1862. Solgtes med indsat stempelpapir med lille stempel passende til bogens format og med den takst af nummerpapir, der skulle benyttes til skudsmål. Skudmålsbøger med indsat stempelpapir i almindeligt format forekommer også.
* Ansøgningspapir 1862-1962. Stempelpapir i særligt design (stort logo) beregnet til embedsansøgninger og med en takst svarende til det nummerpapir, som ellers skulle benyttes.
Ved nummersystemets ophævelse i 1969 indskrænkedes det almindelige stempelpapir til fire standardværdier (50.000, 100.000, 150.000 og 200.000 kr), men der kunne også leveres højere værdier på bestilling.
Stempelpapiret solgtes af skattemyndighederne (indtil 1862 en stempelpapirforvalter) og lokale forhandlere. I årene 1701-1861 var stempelpapiret forsynet med årstal, og forhandlernes oplag udskiftedes da årligt. Som yderligere kontrolforanstaltning benyttede man i en årrække, at lade stempelpapirforvalteren og/eller en kontrollør påtegne stempelpapiret. Papiret var i perioder desuden forsynet med vandmærke, men oplysningerne herom er ufuldstændige.
Som logo i stemplet anvendtes statsvåbenet, eventuelt kombineret med kongens monogram. Der anvendtes næsten altid det danske våben med tre løver, også i perioderne 1657-1660 og 1664-1700, hvor samme stempelpapir benyttedes i både Danmark og Norge. I perioderne 1660-1664 og 1701-1814 havde Norge sit eget stempelpapir (våben med norske løve). Herforuden fandtes et eget stempelpapir for de kongelige dele af Slesvig-Holsten 1660-1667, samt særskilte udgaver for henholdsvis Slesvig og Holsten 1667-1864, hvortil kom en udgave for Oldenburg-Delmenhorst 1702-1773, samt for Dansk Vestindien 1774-1917.
I løbet af 1900-tallet blev stempelpapiret næsten helt fortrængt af andre berigtigelsesformer, og efter en lovændring i 2000, hvor stempelpligten efter stempelafgiftsloven indskrænkedes til skadesforsikringer, besluttedes det at afskaffe stempelpapiret.
Katalogisering, som bygger på serieinddeling, er under udarbejdelse.
Eksempel på stempelpapir fra serie 23 (1862-1874): Nummerpapir nr. 3 til taksten 16 skilling.
